Hjertemand.dk

Et glimt af forår…

Kører igennem landskabet…

DSC_0142 _Snapseed

Den sagte monotome vuggen fra toget går i hjertet… Tiden går lidt langsommere…
Ser ud… Minderne om en gammel ven der har været væk meget længe dukker op…
Min sjæl gør ondt og længes… Det går op for mig… Den længe savnede ven er dukket op…
Det er en livstid siden vi sås sidst… Og nu er du her igen… Med fuld kraft og ynde…
Du er over alt… Inde i mig… Omkring… Du sprudler… Bryder frem… Og smitter af på mig…
Tårenene triller ned af mine kinder… Lindrer min sjæl idet det går op for mig hvor langt væk du har været…
Og hvor meget du har været savnet… Og hvor meget jeg har undertrykt savnet…
Den barske, næsten vulgære poronografiske nøgenhed bliver opløst og forvandlet…
Til et mildt, varmt, sjæleopløftende dyb, dyb elskov…
Varmen kommer… Selv den svageste sjæl overvinder og overrasker med den nyfundne styrke…
Kærligheden manifesterer sig og bliver konkret… For alle… Selv dem der ikke rigtigt tør…
Der er ingen vej ud… Den gamle kære elskede ven er tilbage… Vil ikke tænke på at du rejser snart igen…
Nu vil jeg nyde dig i min sjæl… Ud i enhver lille nerve ende…
Lade dig fylde mig med den kærlighed der er omkring nu… Så uendelig allestedsnærværende…
Forår… Lys… Varme… Hvor er jeg glad for at se dig igen… Kys…

Leave a Reply