Hjertemand.dk

Fra mit hjerte… (Til min utopiske drøm)

wpid-Photo-20072013-21.39.jpg

 

Jeg savner at elske… Jeg savner at elske dig… Tæt… Varmt… Savner det man kan to sammen…

 

 

Savner at sidde to ved køkkenbordet med kaffekoppen næsten oppe i næsen og se i dine øjne hen over kanten… Igennem dampen… Minder om heden i nat…

 

Se dine blide øjne ramme mit blik i varm hengivenhed… Se dig med morgentroldehår smile og grine… Savner at blive rørt så dybt i hjertet af dig, dit feminine lys, at jeg ikke har andet valg end at bukke hovedet og græde af taknemlighed… At hele mit hjertes smerte, der bare smelter og opløftes af din rene tilstedeværelse…

 

 

Savner at gå en tur igennem skoven, ved vandet… I stilhed… Bare med dig i hånden… Velvidende om at det der bliver sagt forstummer i styrken af kærligheden i stilheden… Alt er sagt… Shhhh… Kys mig…

 

 

Savner at mærke dig vandre rundt i mit hjerte… Sparke til alle de døde og sorte steder… Puste blidt, kysse og heale… Lave puslespil med de knuste stumper og splinter… og grine sammen med den lille dreng der gemmer sig i det fjerneste hjørne, forskræmt og bange… Men legesyg… Han venter på dig…

 

 

Savner at give mine hænders varme til dine trætte skuldre… Mine blide kys til dine bløde læber… Og din rygsøjle… savner at give mit blik til din dejlige krop… Mit dybe nærvær til vores elskov. Mine brede skuldre til din sorg…

 

 

Savner at blive udfordret… I kvalificeret selskab… At vokse sammen med dig…

 

At løfte hinanden, støtte… Og alligvel turde gå sin egen vej…

 

 

Savner ikke at være bange… For det er jeg… Bange for at miste allerede inden jeg har fået… Bange for at gentage alle de fejl i min sorte bog igen… Bange for ikke at slå til som mand, med den sårbarhed jeg besidder… Bange for at ikke kunne blive rummet som den jeg er… Bange for at glemme mig selv… Igen…

 

 

 

5 thoughts on “Fra mit hjerte… (Til min utopiske drøm)

  1. Tina

    Gentager lige mig selv fra din Facebook side, men det gør det ikke mindre sandt – tværtimod :-)
    Det er så smuk en tekst – så fin og sårbar. Tak for den, kære Jørgen <3

  2. Helle

    WAU.. Utrolig smukt skrevet.. <3 <3
    – Du kan virkelig noget med ord !! :-)

  3. Signe

    Minder lidt om noget jeg selv skrev engang i foråret… Det skal nu nok lykkes for os en eller anden dag :)

    Jeg længes
    Længes efter en følelse
    Jeg kender den godt
    Men det er så længe siden
    Jeg glæder mig
    Glæder mig til at føle

    Hvor bliver du af
    Jeg savner dig
    Du kender mig ikke
    Jeg ved du findes
    Men hvor er du
    Kun du kender svaret

    Måske
    Måske finder vi hinanden
    Måske finder du en anden
    Jeg husker øjeblikke
    Og glemte minder
    Jeg længes

  4. Christie

    Smukt…vækker genklang i mig…..bange og håbefuld…parat og alligevel ikke…vil gerne træde museskridt for ikke at ende i gamle mønstre…men bange når jeg slet ikke kaster mig ud i noget… Ved at det sker når jeg mindst venter det…og at jeg bare skal have mig selv med hele vejen…være tro mod mig selv…stå ved mig selv og den jeg er…fortsat vokse og gro men nu med en anden sjæl ved min side…en sjæl jeg kan forbinde mig med endnu dybere…vokse og gro med…sammenflette mig med og dog alligevel udfiltres og stå selv…ingen gamle afhængigheder…ingen gamle usikkerheder…bare mødes på lige fod og kaste alt i det uden at miste mig selv…altid vide at hvadend der sker er det for mit eget bedste…for livet vil mig det godt. Det er ikke ude på at såre mig…det er ude på at lære mig mere om at udfolde mig selv helt ind til mine inderste dybder…at udforske alt hvad der er både indvendigt og udvendigt. At nå territorier som kun de færreste oplever. For jeg vil have det bedste ud af livet…det fortjener jeg…det fortjener folk omkring mig. Tak for dine ord der åbnede min sårbarhed igen igen <3 <3 <3

Leave a Reply