Hjertemand.dk

Den healende sårbarhed

image

 

Ser dig… i min seng… det eneste lys er den klare måne der blidt kaster sit lys på dig. Som om den kan se fornemme sårbarhed og bevidst passer på ikke at ramme os for hårdt…

Tårene triller sagte ned af mine kinder… Rørt af synet… Dine blide former… Din bløde sarte hud. Varmen stråler fra dig og dit hjerte, krop og underliv… Men det er mere end det mit øje ser… Mere end mit hjerte fornemmer… Rummet emmer af sårbarhed… Nej, Universet emmer af sårbarhed… længsel… Af at ville mere… At at turde give sig helt og holdent til et andet menneske… Til verden På trods af sårbarheden -på trods af alle de svigt der har været…
Jeg rejser mig, sætter mig på kanten… grædende… blød… Vender mig væk… Har lyst til at krølle min sårbarhed væk og bande af den… Sidder og er… I smerten… I lykken… og er skrækslagen…
Jeg har vendt mig væk hele mit liv… Og fandme nej! om jeg skal gøre det igen… Aldrig! Aldrig mere!! Mit forsmåede indre barn -Er bange, utryg -og skriger til mig: Jørgen, lad være… Det gør for ondt… ikke igen!! Det kommer til at gøre alt for ondt… Jeg smiler omsorgsfuldt til den bange smukke lille Jørgen -Tager ham ind til mig -Og siger: Bare rolig… Nu er det tid til at prøve noget nyt… Jeg er her, passer på dig -Og ved hvad jeg vil…
Retter mig lidt op… Du vågner… aer mig på ryggen… kommer med dejlige sove lyde… Du gaber blidt og kommer til mig… Kysser min stærke ryg…
Jeg rejser mig… græder og sætter mig på knæ foran dig… Nøgen… Lyner min brystkasse ned -Åbner, som jeg aldrig har åbnet før… Tager min hånd ind… griber om en håndfuld knuste røde glasskår… Sidder med stumperne i mine hænder… Smerten er næsten ubærlig… Bukker hovedet og rækker dem op mod dig… Det her… Er hvad jeg har… Det her, er hvad jeg kender… Hvisker jeg… Skarpe, spidse glassplinter… Trådt på, kørt over gang på gang… De knaser i mine hænder… Og mine hænder drypper af blod… Jeg gør mig sårbar som jeg aldrig har gjort før… Jeg kan lide det -på en eller anden mystisk måde… Det her… Er ekstrem sport… Det er her jeg sætter mig selv på spil… Det er her jeg vokser… Det er her jeg sætter noget på spil… Det er her min gave til verden er… Min gave til dig… Mit splintrede hjerte… Modet til at åbne… Viljen til at åbne på trods af gamle erfaringer og mønstre… At turde løfte mig selv… og Dig… På trods…
Jeg elsker… Jeg elsker… I ordets mest uforklarelige forstand! Jeg brænder af angst… usikkerhed… Jeg brænder af viljestyrke -Brænder af hjertemod… På fucking trods…
Du ser på mig… Løfter min hage op… Kysser mig blidt i panden… Får en mavepumper -Lige i hjertet… Knækker igen… Du tager dine varme hænder om mine og tager dem hen til din mund… Du puster blidt på mine hjertesplinter… Argh… argh… argh…………..
Ser i mine øjne… Holder mig fast… Ser ind i dine… Du smiler… Med tårene trillende ned af dit ansigt… Du healer mig… Jeg healer dig… I en dybere grad end vi nogensinde ville kunne heale os selv… Vi healer os selv -i hinanden…
Den healende sårbarhed…

 

 

4 thoughts on “Den healende sårbarhed

  1. susie

    Jeg mangler stadig ord, men jeg føler dig i hvert af dine og beundrer styrken i din smukke sårbarhed <3 Tak

Leave a Reply