Hjertemand.dk

Nærværsfobi…

DSC_0588 _Snapseed

Hvad er det, der er med nærvær som virker så… Farligt?
Jeg har i en del år haft noget der lignede nærværsfobi… En fobi som er kommet til udtryk på forskellige måder… Forklædt… Som bla. lukke ned foran computeren (facebook) lukke ned foran tv’et, manglende overskud, vrede, frustration -udad reagerende adfærd… Og på endnu en lusket måde… Nemlig at give til andre, fortabe mig selv i at hjælpe og støtte andre -fortabe mig totalt i parforhold… og ja… Jeg er Pædagog… Og ja… Læser til Psykoterapeut…
Men først hvad er min tanke om nærvær?
Nærvær er for mig, (nu) at kunne tåle mig selv -alene… At kunne være stille med mig selv uden at gå i panik og absolut skal have noget at lave for at dæmpe det der måske dukker op når der bliver stille… Uden at følelsen af at være ensom og trist dukker op i mig. At kunne mit eget selskab -komme fra at føle mig ensom i eget selskab til at komme til et punkt hvor jeg netop ser at det er det bedste og skønneste selskab jeg kan tænke mig… Nærvær hænger fint sammen med at turde tage ansvar for eget liv…
To assure yourself, reassures others… 
Nærvær? Er det ikke at være i nu sammen med andre?
Jo… Det er det… Men kan jeg ikke være nærværende i mig selv, med mig selv, hvordan kan jeg så være nærværende overfor andre? Ægte nærværende… Så nærværende at lokalet bliver stille når jeg træder ind… Eller næsten…
Den måde du beskriver nærvær på lyder faktisk lidt som kærlighed… Flosklen lyder jo, man kan ikke elske andre, hvis man ikke elsker sig selv… 
Jo… Det er rigtigt… Nærvær er kærlighed… Og det er så ikke en floskel… Vil du elske/være nærværende for en anden, (kæreste, kone, børn, klienter) kan du kun autentisk være det, hvis du elsker dig selv… Kærlighed og nærvær hører uløseligt sammen i mit univers…
Hvis du giver meget nærvær til andre… Og kærlighed… Og du faktisk ikke kan give det til dig selv, så er det en flugt fra dit eget nærvær og kærlighed til dig selv. Og det der evt. kan dukke op når der bliver stille og lige netop der er “Punktet” til tid, til nærvær og kærlighed til dig selv… Hvis du “tør” at være i det. “Punktet” er magisk… Og nemt at hoppe let og elegant hen over… Øvelsen “Punktet” er at blive bevidst -og turde se på sig selv lidt ude fra… “Punktet” kan jeg ofte genkende i mig selv når jeg får lyst til at købe noget nyt -eller spise uden jeg er sulten…
  
Kan det ses sådan her: At hvis jeg ikke står stærkt i mig selv, så vælter jeg nemt – og flugten fra det, er det så at give en masse til andre -en slags pseudo-nærvær – og på et tidspunkt når jeg har givet og givet bliver jeg drænet fordi jeg håber på der kommer en form for nærvær igen, tilbage til mig? Som igen er en form for pseudo-nærvær der ikke rigtigt virker… I længden… 
  
Sådan kan det sagtens ses, og synes det rammer så fint… Vi har lært en masse i vores barndom -blevet proppet i en masse forskellige bokse, bestemt af en masse normer igennem generationer, religion, forældre, samfund, venner osv…
De fleste af os har lært hvordan vi skal passe på hinanden -og faktisk sætte andre højere end os selv -hvilket jo lyder meget rigtigt… Men problemet er bare at ingen har lært os hvordan vi passer på os selv… Så mange dræner faktisk sig selv på at hjælpe andre… Og hvem skal så hjælpe den drænede? Inden man bukker under for stress eller anden sygdom…
Tiden er kommet til en anden vinkel på at passe på andre… Ved faktisk at tage sig dybt alvorligt, vokse i sig selv, passe på sig selv.
Min oplevelse er at mange mænd er bange for at være nærværende? 
Uha… Mænd er en historie for sig… Og for mig rammer hammeren, hovedet på sømmet med det spørgsmål…
Nærvær og mænd… Pyh… Det rene maskuline er nærvær… Retning, fokus…
Og noget af det som mange kvinder længes efter… En mand der tør at være nærværende… Og det rammer et smertenspunkt for mig -for jeg har ikke været nærværende i mit ægteskab… Over for mine to drenge i en lang periode. Jeg var der… Også var jeg alligevel ikke… Jeg vidste simpelthen ikke der var noget galt… Og jeg havde den der: if it aint broken, dont fix it! Og jeg var ikke “broken”, troede jeg… Det var sgu de andre det var galt med… Det var først da alt omkring mig væltede og jeg mener alt!… Det var først der jeg begyndte at se der var et eller andet galt… Og det var ikke kun min eks der var problemet… Tidspunktet var kommet til at blive vendt på hovedet… Selvom jeg strittede voldsomt imod. Og det der præcist skete, hvor jeg fik fokus på mig selv, var da jeg dybt, smerteligt og inderligt så at jeg ikke mere vidste hvem jeg var uden at have hende ved min side…
Kampen om mig selv, med mig selv, mod mig selv var begyndt… Mod gamle mønstre, selvhad, moder-issues osv… At gå fra dreng til mand… I en alder af 35… Og jeg har sparket røv… Gør det stadig… Går vejen… Vokser… For min skyld… For mine børn… For min eks… For din… Men ultimativt vokser jeg for mig selv -for verden har fortjent en mand som mig! Ærlig, kærlig, nærværende -Modig og med rejst pande…
Og skal jeg give det ultimative til verden… Min gave… Så står jeg i første række til at give… Til mig selv… Begynde at lære at elske mig selv for den jeg er…

 

6 thoughts on “Nærværsfobi…

  1. Tinnah

    Skøn tekst !
    DK har manglet en så åben og ærlig mand!
    Som du skriver så fortjener verden sådan en mand som dig <3

    Som kvinde, pædagog og psykoterapeut genkender jeg dit sammenbrud og din proces så godt. Tak for at du deler så åbent og ærligt. Smuk mand i DK

  2. Berit

    Wow, reading your words it to me like feeling this new masculine energy manifested.

    The world truely deserves YOU.

    The new masculine energy is,
    clear,
    supportive,
    loving,
    strong
    and responsible.

  3. Christie

    Det er netop det som jeg øver mig på…og jeg var nødt til at flytte ud på landet helt ovre i England for at gøre det (okay, måske var der andre ting som jeg skulle her også…) Men netop at være meget alene med mig selv, vokse og gro, tage alt det ind jeg har lært på CC og etablere det dybt i mit fundament…uden distraktioner, uden at få en anden for tæt på, før det er bedre integreret…Være mig selv på en hel ny og renere måde. Det er skønt…og jeg nyder mit selskab.

    Jeg klargør mig netop også til at kunne komme bedre ud i verden og være den bedste kvinde, partner, mor og entreprenør som verden hidtil har set…Okay, mindre kan også gøre det…men verden fortjener det bedste…og det samme gør jeg selv og folk omkring mig.

    Tak for dine skriverier, der sætter tanker i gang <3 <3 <3

  4. Karl-Otto

    Skidegodt skrevet Jørgen ;)
    Og nettop, nærvær er der hvor man kan og tør, tage hånd om sine personlige styrker og svagheder.
    Og ikke frasiger sig sin egen maskulinitet, ved at prygle og spule lort udover andre og se op til andre, som var de en bedre ugave af en selv.

    Klø på Jørgen, dette er ren guf og det kan man forstå, når kvinderne kommenterer som de gør.
    Ren autentisk energi og integritet, det er noget der holder og det er noget kvinder tænder på, inderst inde :)
    Det aktiverer den ultimative feminine enegi og det er en stor lettelse for kvinder at udleve den, måsk er det der tænder i dem??

    Hvad siger i, kvinder?

    Kram fra Karl-O

  5. Hjertemanden

    Tak, tak… For dulan Karl-O… Jeg har savnet dig! Fedt… Tak for ærlig og varm kommentar! Flere mænd på banen her, Tak!

Leave a Reply